Under supermarkedsautomatiseringen gemmer der sig en grim sandhed: Der foregår en masse butikstyveri i selvscanningskasserne. Men man skal ikke kalde det butikstyveri. De folk, der arbejder med forebyggelse af tab, foretrækker “eksternt svind”.
Selvkassetyveri er blevet så udbredt, at der er opstået en hel lingo for at beskrive taktikken. Når man kasserer en T-bone (13,99 $/lb) med en kode til en billig (0,49 $/lb) produktsort er det “banantricket”. Hvis en dåse Illy-espresso forlader transportbåndet uden at blive scannet, kaldes det “the pass around”. “The switcheroo” er mere arbejdskrævende: Man trækker klistermærket af noget billigt og placerer det over stregkoden på noget dyrt. Sørg blot for, at begge varer har omtrent samme vægt, så du undgår at udløse den irriterende advarsel om “uventet genstand” i poserne.
Hvor udbredt er svindel ved selvscanning? Hvis anonyme online-spørgeskemaer er nogen indikation, er de meget almindelige. Da Voucher Codes Pro, et firma, der tilbyder kuponer til internetkøbere, spurgte 2.634 personer, indrømmede næsten 20 procent, at de tidligere havde stjålet ved selvkontrollen. Mere end halvdelen af disse personer sagde, at de snød systemet, fordi det var usandsynligt, at butikssikkerheden ville opdage det. En undersøgelse fra 2015 af selvbetjeningskasser med håndholdte scannere, som blev foretaget af kriminologer fra University of Leicester, viste også beviser for udbredt tyveri. Efter at have undersøgt 1 million transaktioner ved selvbetjeningskasserne i løbet af et år med et samlet salg på 21 millioner dollars fandt de, at varer til en værdi af næsten 850.000 dollars forlod butikken uden at blive scannet og betalt.
Forskerne fra Leicester konkluderede, at den lette adgang til tyveri sandsynligvis inspirerer folk, der ellers ikke ville stjæle, til at gøre det. I stedet for at gå ind i en butik med henblik på at stjæle noget, beslutter en shopper måske i slutningen af en tur, at en rabat er på sin plads. Som en butiksmedarbejder fortalte forskerne: “Folk, der traditionelt ikke har til hensigt at stjæle … når jeg køber 20, kan jeg få fem gratis.” Forfatterne foreslog endvidere, at detailhandlerne bærer en del af skylden for problemet. I deres iver efter at skære i arbejdskraftomkostningerne kunne supermarkederne ifølge undersøgelsen anses for at have skabt “et kriminalitetsfremmende miljø”, der fremmer profit “frem for socialt ansvar”.”
Hvad enten på grund af socialt ansvar eller frustration over svind har nogle detailhandlere, herunder Albertsons, Big Y Supermarket, Pavilions og Vons, reduceret eller fjernet selvscanning, i det mindste i nogle butikker. Men andre fortsætter med at tilføje det. På verdensplan forventes der at være 325.000 selvbetjeningsterminaler på verdensplan til næste år, hvilket er en stigning fra 191.000 i 2013. Nogle steder er sandsynligheden for at blive straffet for små butikstyverier i mellemtiden faldende. Selv hvis en leder ønsker at rejse tiltale, er der mange politiafdelinger, der ikke har lyst til at beskæftige sig med supermarkedstyveri. I 2012 indførte politiet i Dallas f.eks. en ny politik: Betjente ville ikke længere rutinemæssigt reagere på opkald om butikstyveri, når der var tale om tyvekoster på under 50 dollars. I 2015 blev tærsklen hævet endnu en gang, til 100 $.
Måske er det ikke overraskende, at nogle mennesker stjæler lettere fra maskiner end fra menneskelige kasserere. “Enhver, der betaler for mere end halvdelen af sine ting i selvbetjeningskassen, er en total idiot”, lyder en af de mere militante kommentarer i en Reddit-diskussion om emnet. “Der er IKKE noget MORALSK problem med at stjæle fra en butik, der tvinger dig til at bruge selvbetjeningskassen, punktum. DE OPKRÆVER DIG FOR AT ARBEJDE I DERES BUTIK.” Barbara Staib, kommunikationschef for National Association for Shoplifting Prevention, mener, at selvbetjeningskasser frister folk, der allerede er disponeret for butikstyveri, ved at give dem mulighed for at rationalisere deres adfærd. “De fleste butikstyve er i virkeligheden ellers lovlydige borgere. De ville løbe efter dig for at returnere den 20 dollarseddel, du har tabt, fordi du er et menneske, og du ville savne de 20 dollars.” En robotkasserer ændrer dog ligningen: Den “giver et falsk indtryk af anonymitet”, siger Staib. “Det giver tilsyneladende folk mere magt til at stjæle.”
Det betyder ikke, at alle kunder føler sig lige magtfulde. Frank Farley, der er psykolog ved Temple University, siger, at mange supermarkedstyve har det, han kalder Type-T-personligheder (som i “spænding”): “Shopping kan være ret kedeligt, fordi det er så rutinepræget, og det er en måde at gøre rutinen mere interessant på. Det kan være risikovillige, stimuleringssøgende mennesker.” Ifølge denne teori bliver nogle Type Ts base jumpers eller mafiaens lejemordere, mens andre nøjes med at snuppe brie og økologiske tomater fra Safeway.
Denne artikel er bragt i den trykte udgave af marts 2018 med overskriften “The Banana Trick.”