Nyttige noter / Russisk navngivningskonvention

Russiske navngivningskonventioner (sammen med konventionerne i de østslaviske nabolande og de ikke-slaviske folkeslag i det tidligere Sovjetunionen) og din hurtige og nemme guide til diminutiver.

Diminutiver

Du er ved at læse en russisk skrevet og/eller foregår i en roman, hvor der er en lækker sovjetisk spion (med blonde highlights, naturligvis) ved navn Ekaterina Ivanovna Smirnova. Hun hænger rundt i Moskva og tager til Moscow Centre for at udføre sit arbejde, hvor hun kaldes major Smirnova eller Ekaterina Ivanovna. Derefter besøger hun sine venner, som begynder at kalde hende Katja. Så besøger hun sine forældre på deres datja (det er stort set en selvfølge, at de har en, da de er ledende medlemmer af CPSU), og de kalder hende Katen’ka.

Nej, du er ikke blevet skør. Forfatteren har heller ikke givet sig i kast med en forbløffende opvisning i inkonsekvens. Du er bare trådt ind i det russiske diminutivs verden.

Russiske diminutiver er lidt ligesom standardiserede kælenavne i engelsktalende lande, hvor en person, der hedder Joseph, ofte vil blive kaldt “Joe”. Bortset fra at der er tre forskellige typer af dem:

• Den almindelige, i dette tilfælde “Katja” (Kate). Bruges blandt venner og arbejdskolleger. Det er værd at understrege, at i de russisktalende lande får folk næsten aldrig de diminutive navne officielt (og selv da er det kun navne, der har deres vestlige modstykker, som “Max” eller “Alex”). Så selv om to venner kalder sig “Fyedya” og “Vanya”, vil de uvægerligt blive kaldt “Fyodor” og “Ivan” af alle andre.
• Den intime, i dette tilfælde “Katen’ka” (omtrent lig med den japanske æresbetegnelse “-chan”). Bruges af nære familiemedlemmer, meget nære venner og elskere, for små børn og generelt et suffiks for at angive noget, som brugeren finder “sødt”, eller igen, taler til et lille barn. I de østslaviske nabolande bruges den russiske version sammen med lokale diminutiver; Irina Farion, en kvaksalverisk ukrainsk nationalistisk politiker, blev engang berygtet for sine fremmedfjendske tirader mod de russiske diminutiver rettet mod ukrainske børn.
  • Der findes endnu mere intime, der normalt bruges af unge par, og som er lavet ved at tilføje flere suffikser til den korte form af deres navne. “Ekaterina” kan blive til “Katyushka”, “Katyushenka” eller endda “Katyushechka”. Hvert russisk navn har mindst et dusin kælenavne, da de fleste har flere forskellige kortformer og et væld af suffikser, så man kan få dusinvis af resultater ved at blande dem sammen. Der er mindst 50+ forskellige varianter for “Ekaterina” note .
    • Og hvis du prøver at fifle med navnet Alexander, skal du bare sælge din sjæl til den nærmeste djævel for sådan en viden, og derefter indløse den for ikke at opfylde kontrakten. Så kompliceret er det.

Den nedsættende, i dette tilfælde “Kat’ka” (dybest set “This Kate chick”). Bruges, når man er fornærmende eller for nonchalant fortrolighed, enten i egentlig fremvisning heraf eller for at tage en person, der tydeligvis ikke gælder, et hak eller to ned. Bortset fra i nogle sammenhænge er denne form ikke fornærmende (oftest hvis den person, der accepterer den, forsøger at præsentere sig selv som en simpel, jordnær person). Eller nogle gange bruger russere denne form, når de taler om sig selv, ironisk nok.

(Hun kunne også kaldes “Katyusha”- Katie, et navn, der er mest kendt, siden det blev anvendt på lastbilmonterede raketkastere, der blev brugt af Den Røde Hær under Anden Verdenskrig og stadig bruges i dag).

Der findes andre, ikke-standardiserede former af russiske navne, der ofte forekommer i slang og blandt gopniki. De er ikke beskrevet her

Der findes eksempler for stort set alle almindelige russiske navne. Nej, de er ikke forudsigelige. Bemærk, at i modsætning til i Vesten bruges diminutivnavne aldrig i formelle situationer – kun fulde navne.

Navnekonventioner

Så er vi tilbage til vores lækre kvindelige spion. Hendes fulde navn er Ekaterina Ivanovna Smirnova. Hendes fornavn er indlysende – den russiske form af Katherine. Men hvad med de to andre:

• Ivanovna betyder “datter af Ivan”. Den mandlige version er “Ivanovich” – “søn af Ivan”. Den tekniske betegnelse er patronymisk.
• Smirnova er den feminine form af Smirnov, et meget almindeligt russisk efternavn. For alle efternavne af indfødt russisk oprindelse findes der en maskulin og en feminin form. Mere herom i afsnittet Efternavne.

Efternavne

Russiske, ukrainske og hviderussiske efternavne har en række forskellige typer, der normalt stemmer overens med etnisk oprindelse. De russiske:

• -ov/ova
• -ev/eva
• -in/ina
• -sky/skaja: Mere et jødisk eller polsk navn i dag, men før 1917 var der mange adelige (kommitterede eller fyrstelige) russiske familier med navne som dette, primært fordi mange af dem var af polsk eller hviderussisk oprindelse.
  • Plus der er hele “tilføj et -ski og det er russisk” ting for øgenavne (ikke rapporteringsnavne), for sovjetisk/russisk militærteknologi. ‘-ski’ tilføjes normalt til enderne af genstande eller steder.
• -iy/aya: Også i Ukraine.

Ukrainske, ingen kønsændringer her:

• -enko
• -ko
• -ko
• -lo
• -uk, -chuk
• -ych
  • Denne er ofte af hviderussisk oprindelse, hvor den gengives som -ich.
• Navne, der blot er navneord uden familiære endelser, er mere almindelige blandt ukrainere og hviderussere end blandt russere. F.eks. Koval (smed), Shpak (stære), Kuchma (uldhue)note (alle ukrainske), Filin (ugle), Moroz (frost) (mere sandsynligt belorussisk) osv. Der findes “rigtige” russiske ækvivalenter, med kønsbestemte endelser, for nogle af disse, f.eks. “Kovalyov(a)” (også stavet “Kovalev(a)”).

Mange efternavne er afledt af dyrenavne. F.eks. har den tidligere præsident/nuværende premierminister Dmitrij “Jeg vil videregive disse oplysninger til Vladimir” Medvedev et efternavn, der betyder “bjørnesøn”. Andre stammer fra erhverv, f.eks. Kuznetsov, “Smiths Son”.

Da Sovjetunionen overtog Centralasien, tilpassede de muslimske turkiske og persiske lokale indbyggere generelt deres navne (som allerede anvendte patronymik) til det russiske system. Således får man masser af mennesker med arabiske, turkiske eller persiske navne, der er knyttet til “-ov(a)” osv., som f.eks. den usbekiske stærke mand Islam Karimov (“karīm” er arabisk for “generøs”) og hans vicepræsident Shavkat Mirziyoyev (“mirza” betyder “prinsens barn” på persisk). Et særpræget eksempel er aserbajdsjanerne, som faktisk formåede at indføre deres patronymiske system i det russiske sprog, så aserbajdsjanske patronymer ikke skrives på russisk, men med de aserbajdsjanske suffikser “-ogly” (“søn af”) eller “-kyzy” (“datter af”). De fleste af disse mennesker bruger fornavne af arabisk, tyrkisk eller persisk oprindelse – i modsætning til etniske russere har kvinder fra disse grupper ofte fornavne, der ender på konsonanter.

Sibiriske og altaiske folkeslag (buryater, tuvianere osv.) tilføjer ofte “-ov(a)”/ eller “-ev(a)” til deres navne, som f.eks. den buryatiske sangerinde Namgar Lhasaranova. Men ikke altid, som f.eks. den utilføjede tuvianer Sergei Shoigu, minister for nødsituationer og nu forsvarsminister.note Nogle kristne sibiriske folkeslag, som f.eks. jakuterne, bruger næsten udelukkende russiske navne, men beholder et udpræget arkaisk sæt af populærnavne, som nogle gange kan være forvirrende, især i betragtning af at jakuterne har særligt asiatiske træk.

Chukchi har kun ét navn, som til folketællingsformål kan bruges som efternavn, i hvilket tilfælde de tilknytter nogle tilfældige russiske fornavne og Patronymics. Eksempler: Tenevil, (Yuri Sergeyevich) Rytkheu, (Antonina Alexandrovna) Kytymval, og Ergyron-medlemmer (Vasily) Kevkey, (Anastasia) Keytuk, (Denis) Kymylkut, (Regina) Tagrytval, osv. Der er også en praksis med at give drenge kvindenavne og piger mandenavne for at forvirre onde ånder.

Nogle af de mest almindelige russiske efternavne: Ivanov, Smirnov, Kuznetsov, Petrov, Sidorov

Førnavne

Det følgende er en liste over fornavne, der almindeligvis findes i Rusland, Ukraine og Hviderusland (med tilføjede engelske ækvivalenter, hvor de findes).

Mandlige navne:

• Aleksey/Alexei (Alexis)
  • Den grundlæggende diminutiv for dette navn er “Aljosha”. Må ikke forveksles med “Alexander” nedenfor.
• Aleksandr/Alexander (Alex)
  • Det grundlæggende diminutiv for dette navn er “Sasha”. Har en lige så populær kvindelig version – “Aleksandra”, som også er diminutiv til “Sasha”. Af og til forkortes det til “Alex” ligesom “Aleksey” ovenfor.
    • Kønnet på Heavy’s hovedvåben er derfor stadig uvist (selvom russiske våben i sagens natur er kvindelige i betragtning af deres brug af kønnede navneord).
    • Således forklares den walisiske tranceproducer Alexander Coes kunstnernavn, DJ Sasha.
    • Sasha Alexander fra NCIS bruger faktisk et kunstnernavn.
  • De ukrainske diminutiver til disse navne er “Lesik” for en dreng og “Lesia” for en pige, som også tilfældigvis er navne i deres egen ret. “Olesik”/”Olesya” er en anden variant.
  • Et andet almindeligt diminutiv er “Shura” eller “Shurik”. Sidstnævnte er kun for mænd (dvs. Aleksandr) og er også en populær sovjetisk komisk figur – en akavet og klodset sovjetisk studerende, der stinker af nørderi og intelligentsya.
  • “Alik” er et kælenavn for Aleksandr, der især forbindes med russiske jøder, og det fungerer også som kælenavn for andre, sjældnere navne, der begynder med “Al-” (herunder udenlandske navne som Albert).
  • Nogle andre varianter omfatter “Sanya”, “Sanyok”, “San” eller “San” – sidstnævnte er endda almindeligt anvendt til forkortelse af “Aleksandr Aleksandrovich” til den mere diminutivt klingende form “San Sanych”.
• Anatolij (i Frankrig Anatole)
  • Diminutiver omfatter “Tolya” og “Tolik”, lavklassede mandlige venner kan kalde ham “Tolyan”.
• Andrey/Andrei (Andrew)
  • “Andryusha”, “Dyusha”, “Dryusha”, “Dryunya”, “Dron”
• Anton (Anthony)
  • Diminutiv er “Antosha”, deraf Anton Chekhov, der bruger pseudonymet “Antosha Chekhonte”. “Antosjka” er en karakter i en berømt børnesangnote . Også “Tosha” og endda “Toha”.
• Arkady (græsk: Arkadios)
  • Diminutiv: “Arkasha”
• Artyom startede som en diminutiv af Artemiy (Artemus, som i Artemus Gordon). Begge betragtes nu som fulde former af samme navn, selvom Artemiy er sjældnere.
  • “Tyoma” og “Tyomik” er diminutiverne for begge varianter. (Deres ækvivalent på engelsk ville være “Artie”.)
• Artur (Arthur; keltisk navn, der først for nylig er blevet indført i Rusland)
  • “Artyusha”, “Arturchik”
• Arseny (græsk: Arsenios)
  • “Arsen”, “Senya”
• Bogdan
  • Diminutiv: “Bogdasha”.
• Boris, et førkristeligt diminutiv af Borislav – “Kæmper for ære”, men nu et fuldt fornavn.
  • Diminutivet er “Borya”. Af visse årsager opfattes navnet, selv om det unægteligt har slavisk oprindelse, nu som mest jødisk, fordi det historisk set blev brugt som en russisk erstatning for Boruch (Baruch), et meget populært østligt ashkenazisk navn.
• Denis (Dennis)
  • “Denya”, “Den”
• Dmitry (Demetrius)
  • Har to diminutivformer: “Dima” og “Mitya”
• Daniil/Danila (Daniel)
  • “Danya” (Dan, Danny)
• Eduard (Edward)
  • “Edik” (“Eddie”), “Ed”

Emil (Sjælden. Sandsynligvis importeret fra Vesten i løbet af det XIX århundrede.)

• Diminutiv : “Milya”
• En fiktiv bærer af navnet ville være Emil Blonsky, alias The Abomination, fra The Incredible Hulk.

Evgeny/Yevgeny (Eugene)

• Den kvindelige pendant, Evgenia/Yevgenia, er også almindeligt forekommende. Begge forkortes til “Zhenya”. Varianten “Zheka” kan også bruges af mandlige venner.

Feodor/Fyodor (Theodore)

• “Fedya”

Filipp (Phillip)

• “Filya”, “Fil”

Foma (Thomas)

• Diminutiv: “Fomka”, “Khomka”

Gavriil (Gabriel)

• “Gavrik”, “Gavryusha”

Gennadiy (Gennadius, afledt af det gammelt græske Gennadas, der betyder “ædel” eller “gavmild”)

• “Gena” og “Genya”. Har også en sjælden feminin variant: “Gennadiya”.

tysk (af latin germanus, der betyder “bror”. Dette er også den russiske variant af det tyske navn Hermann)

• “Gera”, “Gerya”

Grigori (Gregory)

• “Grisha”

En mulig undtagelse er det mandlige navn “Gleb”. Det har ingen diminutivformer, kun kælenavne, da dette navn stammer fra Skandinavien.

• Kæledyrsformer af det, for eksempel “Glebushka”, eller “Glebka”, kan kun bruges af de nærmeste slægtninge eller kære. Ellers er det sgu ret stødende.
• OTOH, et andet oprindeligt skandinavisk navn, Oleg (en russisk form af nordiske “Helgi”) har diminutiver i massevis, selvom de fleste af dem også er kælenavne.

Igor

• Ikke at forveksle med The Igor
  • Virkelig, forveksl det ikke… Bare lad være.
• Moderne variant af det gamle nordiske navn “Ingyar”, (bogstaveligt talt “Ing’s kriger”, idet Ing er den nordiske gud for fred og frugtbarhed). Almindeligvis oversat med betydningen “Fredskriger” (russisk), “Helt” (skandinavisk) eller (fejlagtigt) “Fredsprins” (fordi det var et adelsnavn, der primært blev brugt af den feudale adel).
• I betragtning af dets skandinaviske rødder og korte natur, er det normalt ikke modificeret. Diminutivet, “Gosha”, bruges sjældent, og det eneste øgenavn i almindelig brug (bortset fra kærlige navne) er “Igoryok”.

Innokentiy (Innocent)

• Diminutivet er “Kesha”.

Ilya (Elias)

• Diminutiv er “Ilyusha”.

Ivan (John)

• “Ivanushka” eller “Vanya” (som i Onkel).
• Selve Ruslands menneskenavn i Hetalia: Axis Powers.

Kirill (Cyril), født af helgen fra det 9. århundrede, der missionerede blandt slaverne sammen med sin bror, den hellige Methodius. Det er den mest almindeligt anvendte form.

• “Kirya”, “Kiryuha”. Denne bruges faktisk i en gruppe af skole- eller universitetsstuderende/venner.
• “Kiryusha” Denne form er familieform, for eksempel mor til søn.
• “Kir” er sjældnere, men er situationsneutral.
• Navnet ligner også slangverbet “kiryat'”, at drikke sig fuld, så forvent en masse dårlige ordspil.

Konstantin (Konstantin)

• “Kostya”, “Kostik”
• “Kostyl'” (“Krykke”)

Leonid (Leonidas)

• Diminutiv er “Lyonya”.

Lev (Leo, bogstaveligt talt løve)

• Diminutiv: “Leva”, “Lyova”. Langt sjældnere “Lyovushka” (som mere er et kærligt kælenavn).
• Leo Tolstoj er langt den mest berømte bærer af navnet, uden for de russisk-ortodokse patriarker. Også Lev Revolyutsii Tovarisch (Den revolutionære løvekammerat) Trotskij

Maksim/Maxim (Max) – oprindeligt blot en diminutiv af Maksimilian (Maximillian), men nu et selvstændigt fornavn.

• “Max” støder man i dag nogle gange på som et navn i sig selv.

Mark

• “Marka”, “Marik”

Martyn (Martin)

• “Martynka”
• Dette er et meget sjældent navn nu om dage, på grund af dets uheldige lighed med ordet martyshka (abe). Hvis man nu overhovedet støder på dette navn, gengives det som “Martin” med betoning på den første stavelse for at undgå abeassociationerne.

Matvey (Matthæus)

• “Matyash”, “Motya”

En flok tilbagevendende “-slaver”. (alle af førkristen slavisk oprindelse. Bemærk, at andre slaviske folkeslag kan have deres egne -slaviske navne, for eksempel Bronislav er et polsk navn).

• Yaroslav (Diminutiv er Yarik.)
• Mstislav
• Svyatoslav
• Stanislav (oprindeligt også et polsk navn, men nu også almindeligt i Rusland. Diminutiv er Stas)
• Vjatjeslav (bedst kendt for at være navnet på Joseph Stalins højre hånd – også kaldet manden, som Molotovcocktailen er opkaldt efter. Diminutivet er “Vjatjik”)
• osv.
  • De fleste af de -slaviske navne kan diminueres til “Slava” eller “Slavik”.
• Man spøger om navnet “Izyaslav” (“den ærefulde”) for at være særligt praktisk, da man for en flok venner kan være Izyanote , og Slava for en anden.

Leonid (Leonidas, et græsk navn kendt af vesterlændinge takket være 300, men som også blev båret af flere helgener)

• Det almindelige diminutiv er “Lyonya”. Et possessivt tilfælde af dette navn ville være “Lyonin” (“Лёнин”), som kun er én diaeresis fra “Ленин” (“Lenin”). Cue vittighederne om Leonid Brezhnev, der bliver set omkring Lenins mausoleum med en foldeseng eller en krukke med maling, der antyder Brezhnevs personlighedskult-lite, som begyndte at vokse i løbet af hans sene liv.

Mikhail/Michail (Michael)

• Diminutiv: “Misha”
• Et andet almindeligt, mere kendt diminutiv er “Mishka”, som også er et diminutiv for “bjørn”. For eksempel er bamse “plyusheviy (plys) mishka”.

Mitrofan

• Diminutiver: “

Nikita (Ja, det er et drengenavn. Spørg bare hr: Nikitka, Nika, Kita, Kenya, Kesha, Nikikha, Nikisha, Nikusya, Nikusha, Nikusha, Nikenya, Nikesha

Nikolai/Mykola (Nicholas)

• Grundlæggende diminutiv er “Kolya”. “Nikolasha” er en mere intim form. “Nika” er en babyagtig udgave af dette navn. “Kolyan” er en slangform, der bruges af mandlige venner.

Oleg (Ligesom Gleb, der er en import fra middelalderens Skandinavien, er dette et ikke-slavisk, ikke-bibisk navn)

• Diminutiv: “Lyoka”, “Olezhka”, “Alik”, “Alka”

Pavel/Pavlo (Paul)

• Diminutiv: “Pasha”, “Pavlik” (det sidste er mere almindeligt i Ukraine)

Pyotr (Peter)

• Diminutivet er “Petya”.
• I talesprogligt ukrainsk (især vestlige ukrainske dialekter) kan det ofte optræde som “Petro”.
• Dette er fornavnet på Colossus fra X-Men.

Rodion

• Diminutiv: “Rodya”, “Rodik”
• Dette er fornavnet på Raskolnikov, hovedpersonen i den berømte roman Forbrydelse og straf

Roman

• Diminutiv: “Roma”

Ruslan

• “Rusya”

Sergei (Serge)

• Diminutiv: “Seryozha”, “Sergunya”
• “Seryoga” og “Serzh” er slangformer, der bruges af mandlige venner.
• Et meget almindeligt slang diminutiv er “Seriy”, der bogstaveligt talt betyder “grå”.
• Formen “Senya” kan også høres i de sydvestlige områder.

Semyon (Simon)

• “Syoma”, “Sem” (udtales som “Sam”).
• Mærkeligt nok kan Semyon også staves “Semen”, når det anglificeres, til stor morskab for engelsktalende. Det er også præcis sådan, man udtaler dette navn på ukrainsk.

Sevastjan (Sebastian)

• “Seva” (bemærk, at Sevastjan deler denne diminutiv med navnet Vsevolod), “Sevik”

Stepan (Stephen/Stefan)

• Diminutiv: “Styopa”

Vadim

• Diminutiver er Vadik, Vadya og (mindre almindeligt) Dima. Bemærk, at mens betoningen i “Vadim” ligger på den anden stavelse, ligger den på den første i alle diminutiver.

Valentin

• “Valya”, “Valik”

Valery (fra det latinske slægtsnavn Valerius.

• “Valera”

Varfolomei (Bartholomæus)

Vasily (Basil, af græsk ‘basileus’ – “konge”)

• Diminutiv er “Vasya”.

Vikentiy (Vincent)

• Diminutiver: “Kesha” (som også bruges til Innokentiy), “Vika”, “Kent”

Viktor (Victor)

• “Vitya”

Vitaly/Vitaliy (fra latin Vitalis – “af liv”)

• “Vitalik”, “Vitasha”, “Vitalya”

Vladimir/Volodymyr: “Verdens herre” eller “Fredens ejer”, et andet førkristent navn. Den engelske pendant er Walter. Dette navn blev også germaniseret som “Waldemar”.

• Diminutivet kan være enten “Vova” eller “Volodya”, men aldrig “Vlad” – russerne forbinder dette diminutiv med andre navne, såsom “Vladislav” eller “Vladilen” (en forkortelse af “Vladimir Iljitj Lenin”).
  • Bemærk, at “Vova” / “Vovochka” først optræder i det XX århundrede, før var det altid “Volodya”.
  • Desuden er Vovochka en velkendt vittighedskarakter, en slags russisk Bart Simpson.

Vsevolod

• “Seva”

Vseslav

• “Vseslavushka”

Yaropolk

• “Yarik”, “Yarya”

Yakov (Jacob/James)

• Diminutiv er “Yasha”.

Yemelyan (Emilien)

• Diminutiv er “Yemelya”, mest kendt fra et berømt russisk folkeeventyr om en fyr, der red på en magisk stenovn
• En anden berømt bærer af dette navn er Yemelyan Pugachev, en oprørsleder og selvudnævnt zar fra det XVIII. århundrede. I dag forbindes dette navn enten med ham eller med eventyrfiguren.

Yuri (George)

• Som i Yuri Dolgoruki, alias George I, en storfyrste af Moskva og navn på den nye russiske boomer, den første af “Borey”-klassen. For ikke at nævne den første mand i rummet, Jurij Gagarin.
• Bemærk, at der faktisk findes op til tre forskellige former af “George” på russisk: Georgi, Yuri og Yegor.
• Diminutiver er Yura (for Yuri) og Zhora (for Georgi). Jegor er sin egen diminutiv (det ulideligt nuttede “Jegorik”\”Igoryok” er faktisk en diminutiv af Igor, som bruges af nære venner og familiemedlemmer).

Kønsnavne – De ender næsten alle på a eller ya (som er et sammensat bogstav):

• Agafya (græsk, ἀγαθός, der betyder “god”)
  • “Gasha”, “Ganya”
• Agrafena (russisk variant af det gamle romerske navn Agrippina, båret af kejser Claudius’ hustru og niece)
  • “Grunya”, “Grushenka”. Grusjenka, fristeren i Brødrene Karamazov, er en Agrafena.
  • Også “Grusha”, der bogstaveligt betyder “pære”.
• Aleksandra/Alexandra
  • “Sasha”, “Sanya”, “Lesya”, “Olesya”, “Shura”
• Anastasia (læs Uh-nuh-stuh-stuh-see ya). Et græsk navn, der betyder “genopstandelse”.
  • Enestående ved at have komplette sæt af diminutiver dannet af tre alternative rødder: Asya, Nastya, Stasya
    • Det mest kendte i Vesten er sandsynligvis den russisk-amerikanske olympiske gymnast Anastasia Valeryevna “Nastia” Liukin (født i Rusland, opvokset i Texas).
• Anna (bemærk, at dens diminutiver er adskilt fra dem for Anastasia, ovenfor)
  • “Anya”, “Nyura”, “Nyusha”, “Nyuta”, “Annichka”
• Antonina
  • “Tonya”
• Anzhela (Angela)
• Daria/Dariya/Darya
  • “Dasha”, “Dashenka”, “Daryonka”
• Elena, alternativt Yelena (Helen)
  • “Lena”, sjældent “Alyona” (som kan være et navn i sig selv)
  • En række succesfulde sovjetiske og russiske gymnaster har haft dette navn; blandt de mest berømte er Davydova, Shushunova, Mukhina, Naimushina, Zamolodchikova og Produnova.
• Irina (Irene). Et græsk navn, der betyder “fred”.
  • “Ira”, “Irishka”, “Irochka”, “Irusya”, “Irinka”, “Irusik”, “Iren”
  • Irina Derevko fra Alias.
• Galina
  • “Galka”, “Galya” eller “Galchonok”, som bogstaveligt talt betyder “lille krikand” (“Galka” betyder også “krikand”, men der bliver sjældent lavet ordspil på det)
• Karina (Karen)
  • “Karinka”
• Kira (græsk, κυρία, “elskerinde”)
  • “Kirya”, “Kirka”, “Kirusha”
• Kseniya/Xenia. Et græsk navn der betyder “udlænding”. Dets ukrainske form er “Oksana”.
  • “Senya”, “Ksenya”, “Ksyusha”
• Larisa
  • “Lara”, “Larochka”
• Lyubov (betyder “kærlighed”, dette er det tredje i en trio af kvindenavne (Vera, Nadezhda og Lyubov), der er baseret på kristne dyder; det er et af de sjældne russiske kvindenavne, der ikke ender på et “a” eller “ya”)
  • “Lyuba”, “Lyubochka”, “Lyubasha”
• Lyudmila (et slavisk navn, der betyder “sød mod folk”)
  • “Lyuda”, “Lusya”
• Marina. Fra latin marinus, “af havet”, “af havet”.
  • “Marishka”, “Mara”, “Masha”
• Mariya (Maria)
  • “Masha”, “Marya”, “Marusya”, “Manya”
• Margarita (Margarita)
  • “Rita”, “Ritulya”, “Margo”, “Margosha”.
• Melina (fra græsk, betyder “mørk”)
  • “Lana”, “Melanyushka”.
• Nadezhda (betyder “håb”, dette er det andet i en trio af kvindenavne (Vera, Nadezhda og Lyubov) baseret på kristne dyder)
  • “Nadya”, “Dusya”
• Natalya/Nataliya/Natalia (Natalie). Dette stammer fra det latinske natalia, juledag.
  • “Talya”, “Natasha”
  • Bemærk, at “Natalia” og “Natalya” normalt betragtes som juridisk set forskellige former af samme navn, ligesom Yuri og Georgi, og en slåfejl i dit ID kan gøre det ugyldigt. “Natalya” er mere almindeligt end “Natalia”; begge forkortes til “Natasha”.
  • Marvels Black Widow er en Natalya/Natasha.
• Nina
  • “Ninochka”
• Olga
  • “Olya”, sjældent “Olyona” (mens Alyona er det andet navn, der også kan bruges som diminutiv for Elena)
• Polina (Paulina)
  • “Polya”
    • Polya kan også være diminutiv for Praskovya. Da sidstnævnte navn blev opfattet som for rustikt og gammeldags, blev mange Praskovjaer til Polinaer.

Raisa

• “Raya”

Sofiya (Sophia)

• “Sonya”

Stefaniya (Stephanie)

• “Stefa”

Svetlana/Svitlana (selv om det ligner et prækristne slaviske navn, blev det faktisk opfundet i begyndelsen af 1800-tallet, og blev populariseret af en ballade. Det betyder “klar” eller “en af lys”)

• “Sveta”

Tatyana. Af det latinske slægtsnavn Tatius.

• “Tanya”, “Tanyusha”

Valentina (Valentine)

• “Valya”, “Valyusha”

Valeriya (Valerie)

• “Lera”, “Lerochka”

Varvara (Barbara)

• “Varya”

Vera (betyder “tro”, dette er det første i en trio af kvindenavne (Vera, Nadezhda og Lyubov), der er baseret på kristne dyder).

• “Verochka”

Veronika

• “Nika”, eller “Vera”

Viktoriya (Victoria)

• “Vika”, “Vita”

Jekaterina, alternativt romaniseret Ekaterina (Katarina)

• “Katja”, “Katyusha”

Yevdokiya (Eudocia/Eudokia, et kvindenavn af græsk oprindelse, der betyder omtrent “en med god fornuft”)

• “Dunya”, en af de mere uregelmæssige diminutivformer af et fornavn.

Yuliya/Yulia (Julia)

• “Yulya”

Zinaida. Et græsk navn, der henviser til guden Zeus.

• “Zina”

Zoya

• “Zosya”, “Zosha”

Trope Søn af Trope

Hvad man kalder russere.

I Rusland bruger man, når man omtaler nogen i formelle sammenhænge, ikke bare deres fornavn, men deres fornavn og patronymikon, dvs. “Ekaterina Ivanovna” eller deres diminutiv. (“Ivan Ilyich” er et navn, der er kendt af Tolstoj-fans, som vil fortælle dig, at det ikke er personens fulde navn; sovjetiske historiefans vil fortælle dig det samme om Ivan Denisovich.)

Og selv om det er meget formelt at tiltale en person med fornavn og patronymikon er meget formelt, anses det som meget uformelt at tiltale vedkommende med patronymikonet alene, endda mindre formelt end fornavnsbasis. I denne uformelle brug forkortes mandlige patronymer normalt ved at fjerne “ov/ev” (f.eks. bliver Ivanovich til Ivanych, Sergeyevich – Sergeich osv.), medmindre denne stavelse er understreget (f.eks. Petrovich). Desuden har nogle navne helt idiosynkratiske forkortelser (f.eks. Pavlovich – Palych, Dmitriyevich – Mitrich osv.) For at understrege sin nærhed til folket blev Lenin ofte blot omtalt som “Iljitj” i taler og i sovjetiske medier. Derimod var der aldrig nogen (undtagen måske general Vlasik – de var efter sigende ret tætte), der omtalte hans efterfølger som “Vissarionych”.

Når det kommer til navneordner, holder russisk sig ikke til kun én, i modsætning til engelsk eller japansk. Den mest formelle rækkefølge er efternavnet først, efterfulgt af fornavnet, efterfulgt af patronymikon (f.eks. Ivanov Ivan Ivan Ivanovich). Denne rækkefølge anvendes dog kun på officielle dokumenter og når man introducerer eller henviser til personer i meget formelle omgivelser (f.eks. en middag i Kreml eller en retssal under et retsmøde), men aldrig som en direkte tiltaleform. Dette adskiller sig ikke så meget fra den tilsvarende vestlige brug; tænk på de situationer, hvor nogen kan bruge formuleringen “Smith, John Michael”, og du har en grov (men næppe fuldstændig) idé om, hvornår “Ivanov Ivan Ivanovich” kan bruges i Rusland. Den mere vestlige rækkefølge af fornavn-patronymisk-familienavn (Ivan Ivanov Ivanovich Ivanov) er en mindre officiel, men mere almindeligt anvendt måde at angive en persons fulde navn på. Når patronymikonet er udeladt, er både den vestlige (Ivan Ivanov) og den østlige (Ivanov Ivan) rækkefølge acceptable. Medierne bruger i dag næsten udelukkende den vestlige rækkefølge (hvilket også betyder, at de fleste officielle anime-dubs vender de japanske navne om, ligesom de gør i Vesten), mens man i skoler og gymnasier generelt foretrækker den østlige rækkefølge. Den eneste strenge regel i russisk navneorden er, at patronymikonet kun kan placeres umiddelbart efter fornavnet (så “Ivan Ivanov Ivanov Ivanovich” er altid uacceptabelt). Efternavnet alene bruges i nogle formelle situationer som efternavn og første bogstaver af navn og patronymikon i mange dokumenter. Det forudsætter autoritet hos den, der kalder, f.eks. som lærer i en klasse eller som en drill sergeant foran en række menige.

De russiske ækvivalenter til hr. og fru bruges ikke rigtig undtagen i ældre litteratur. Manglen på en nem æresbetegnelse til at kalde nogen blev faktisk et problem for et par år siden. “Gospodin” eller “gospozha” (ækvivalenter til henholdsvis hr. og fru) er først for nylig blevet taget i brug igen og bruges mest af forretningsmænd eller embedsmænd til at tiltale hinanden meget formelt. (Man skal ikke kalde en russer for det, der svarer til “borger”; det er sådan betjente tiltaler en forbryder, så det lyder fornærmende). Æresbetegnelserne “sudar'” og “sudarynya” (svarende til “sir” og “madam”) er endnu sjældnere, teknisk set gyldige, men bruges ikke rigtig; historisk set blev de kun brugt af adelige, så de fleste russere føler sig ikke berettiget til at blive kaldt sådan. Tiltalen “kammerat” (historisk gengivet tovarisjtj) bruges kun i hæren og i det kommunistiske parti, som er fjernet fra magten og langsomt er ved at uddø. De mest almindelige tiltaleformer mellem almindelige mennesker er de russiske ækvivalenter af “mand” (“muzhchina”), “ung mand” (“molodoy chelovek”), “kvinde” eller “pige”. Bemærk, at “pige” (“devushka”) er MEGET mere at foretrække frem for “kvinde” (“zhenshina”), da sidstnævnte kan og ofte vil blive fortolket som en antydning af betydelig alder og dermed krænkende (i denne forstand er det meget lig Ma’am for folk, der bor uden for det dybe sydlige område). Børn tiltaler for det meste ukendte voksne som “dyadya/dyadenka” og “tyotya/tyotenka”. Disse ord betyder bogstaveligt talt “onkel” og “tante”, men de antyder ikke familiebånd i dette tilfælde. På samme måde kan det i de overvejende muslimske regioner i Rusland og det tidligere Sovjetunionen være almindeligt, at unge og midaldrende mennesker tiltaler alle ældre mennesker som “far” og “mor” ved at sige enten “otets” og “mat'” på russisk eller et tilsvarende udtryk på det lokale sprog. Dette kom til russisk, så nu er det ret okay for en voksen (men ikke et barn) at tiltale en gruppe ældre mennesker “fader”, “otzy”.

I sovjettiden var tovarisch (“kammerat”) mere eller mindre universelt, men afhængig af brugsformen kunne det være mere eller mindre en æresbetegnelse. Simpelthen “kammerat”, som i “hr.” eller “frue”, blev betragtet som en høflig tiltale, der passede til enhver ærlig sovjetborger; forbrydere og folkefjender var imidlertid forbudt både at blive kaldt kammerater og at kalde nogen kammerater. Det var derfor, de blev tiltalt grazhdanin (“borger”), og hvordan dette ord blev krænkende (en anden æresbetegnelse, grazhdanin nachalnik “borgerchef” eller “borgermester”, var forbeholdt ikke-kammerater til at tiltale politifolk og fængselsbetjente). Formen “kammerat + navn” (som i “hr. navn”) var mere en æresbetegnelse, der blev brugt til at henvende sig til vigtige personer. Dens mest formelle anvendelse var dorogoy tovarisch (“kære kammerat”).

Med andre ord afspejler manglen på æresbegreber til at kalde en russer det ideologiske vakuum, der er typisk for Det nye Rusland. Man kan ikke kalde nogen “sudar'”, fordi de ikke er adelige, man kan ikke kalde nogen “kammerat”, fordi de ikke er kommunister, og man kan ikke kalde nogen “hej, du!”, fordi de stadig føler sig for magtfulde til det efter halvfjerds år med “folkestyre”, måske med urette, men alligevel. Så folk bruger indirekte tiltaler, som “undskyld” (“izvinite”), eller, hvis de har brug for, at noget skal gøres, “kan du være så venlig” (“bud’te dobry”).

Når man skriver fulde russiske navne på engelsk, springer man enten patronymikonet over, sætter initialer på begge navne, eller man gør det i sin helhed. Som regel. Nogle personer får “Name Patronymic-initial Surname”-behandlingen, mest berømt er Vladimir Vladimirovich Putin, der ofte kaldes “Vladimir V. Putin” i den vestlige presse.

Naming Trends

Generelt set er russerne ret konservative, når det kommer til at navngive deres børn. Der har dog været nogle historiske navngivningstendenser, især i sovjettiden. I 1920’erne var der en mode for eksotiske, revolutionære navne som Elektron, Traktor og navne til ære for sovjetiske ledere som Vladilen (fra Vladimir Lenin) og endda Stalina (for Stalin). I 1930’erne blev traditionelle navne som Tit, Kuzma, Nikita og Foma (for mænd) og Fekla, Praskovia og Marfa (for kvinder) anset for at være for kedelige og rustikke. Navne, der var stærkt forbundet med gejstligheden, såsom Mitrofan og Varfolomei, faldt også i unåde.

I tiden efter Stalin var der en genoplivning af meget slaviske navne såsom Yaroslav. Blandt tatarer var religiøse navne næsten helt uddøde i 1950’erne, og vestlige navne som Alfred og Rudolf kom på mode (Rudolf Nurejev, den berømte balletdanser, blev født i en tatarisk familie i Rusland).

1980’erne og 90’erne havde en tendens til “sikre” børnenavne, som ikke havde til hensigt at få masser af lamme ordspil fra klassekammerater, mens 2000’erne og endnu mere 10’erne viser en stigning i gammeldags navne som Mark og alle former for -slaver. Genindførelsen af “kedelige, rustikke” Kuzmas, Nikitas og Marfas i almindelig brug skete også i denne periode.

Aldgamle slaviske navne

Forud for den kristne æra gav de slaviske folk, der boede i det nuværende Rusland, Ukraine, Hviderusland osv. deres børn en lang række navne af indfødt oprindelse, hvoraf de fleste var naturnavne (dvs. Zima, vinter) eller navne, der afspejlede personlige egenskaber, som forældrene formodentlig håbede, at barnet ville få. Nogle få af dem bruges stadig den dag i dag, mens mange andre er gået i glemmebogen.

• Dobroslav
• Mal (den lille)
• Volk (ulv)
• Zidislav

De gamle slaviske navne, der stadig er i brug den dag i dag, og som man kommer til at tænke på, når man siger “gammelt slavisk navn” (både indfødte, som Boris, Vladimir, Svyatoslav, og skandinaviske lånenavne som Oleg, Igor og Gleb) var i virkeligheden fyrstelige navne, der blev brugt af den feudale adel. Den almindelige befolkning brugte mere obskure navne, som nu for længst er forældede. Grunden til det er, at kristningen af Rus startede fra aristokratiet, og det var fyrsterne, der blev de første indfødte helgener (og dermed legaliserede deres gammelslaviske navne som kristne navne).

Nogle mennesker skiftede navn, da deres kælenavne holdt sig stærkere fast end deres fornavne. Nogle børnenavne var talisman-navne, der gav et barn nogle kvaliteter eller beskyttelse: det nævnte navn Volk (ulv) kan betyde, at rigtige ulve ikke vil angribe barnet, for han er en af dem. Navnet Zhdan (den ventede) eller Bogdan (den gudgivne) kunne gives til et barn, der var ventet længe. Der var også en stor række “dårlige” navne, der skulle fordrive ondskab: Ånden, der erfarer, at barnet hedder Nekras (den grimme) eller Nemil (den uelskede), kan beslutte at skåne barnet for ekstra ulykke.

Efternavns oprindelse

En rolle, hvor der stadig er et spor af de gamle slaviske navne til stede den dag i dag, er den rolle, som stamfædrene til efternavne spiller. Mens adelsmændene har efternavne, der er afledt af stednavne med et “ski”-suffiks (der betyder “af” i lighed med det franske “de” og det tyske “von”-præfiks), fik de almindelige borgere (de få af dem, der fik efternavne, i begyndelsen mest byernes almindelige borgere) deres efter en forfader med et “ov”- eller “in”-suffiks, der betyder “efterkommer af”. Efterkommere af en mand ved navn Nekras fik efternavnet “Nekrasov”, efterkommere af en Volk blev til Volkovs. På denne måde blev efternavne for almindelige borgere langsomt udbredt, men de blev først obligatoriske i det XIX århundrede. Der var nogle tendenser, der blev brugt af zaristiske embedsmænd, som tildelte efternavne til alle, der ikke havde dem:

• Tidligere livegne fik normalt deres tidligere herres efternavn, enten uændret eller let modificeret med et -ikh-suffiks (f.eks. “Klinskikh” – “Klinskys ejendom”). Det var sådan, at Jurij Gagarin endte med at få et navn fra et fyrstehus fra før revolutionen: hans forfader var en af deres bønder.
• Præster og seminarieelever fik “bibelske” efternavne som “Kreschenskij” (“af dåben”). Bemærk, at seminariedumser fik efternavne efter bibelske skurke, såsom “Saulov”, “Pharaonov”.
• Jødiske personer, som ikke allerede havde et hebraisk eller jiddisch efternavn, fik tildelt et efternavn fra et fødested, med en “himmel”-endelse. Derfor findes der mange russiske jødiske efternavne, der er opkaldt efter byer i Palæet af Bosættelse (f.eks. “Bobruisky”, “Zhmerinsky”).