Biohazard Waste Disposal

Biofarligt affald defineres generelt som affald, der er forurenet med potentielt smittefarlige stoffer eller materialer, der kan udgøre en trussel mod folkesundheden eller miljøet. Biofarligt affald omfatter:

• Medicinsk affald
• Sharps
• Andre biofarlige stoffer

Medicinsk affald betragtes dog mere specifikt som affald, der genereres i et laboratorium eller i kliniske omgivelser.

Kategorier af biofarligt affald

Der findes fire kategorier af affald. Hver form adskilles, identificeres, steriliseres og genanvendes på passende vis for at minimere eksponering og risiko for miljøet og den almindelige befolkning.

1. 

   Solidt affald omfatter ikke-skarpe genstande, der er forurenet med kropsvæsker eller biologisk materiale. F.eks. handsker, pipetter, håndklæder eller kultur.

2. Flydende affald omfatter store mængder blod eller kropsvæsker.
3. Skarpt affald omfatter alle materialer, der kan punktere eller gennembore huden og er forurenet med biologisk materiale, der kan risikere at blive overført eller frigivet til miljøet. F.eks. kanyler, sprøjter, skalpeller, mikroskopiske objektglas, små glasskår eller rør.
4. Patologisk affald omfatter menneskelige organer, væv og kropsdele med undtagelse af tænder.

Det er vigtigt, at sundhedsfaciliteterne er forsigtige, når de håndterer biofarligt materiale, og at kun uddannet personale håndterer og omskriver denne type affald til bortskaffelse. For yderligere oplysninger henvises til MedPro’s ressourcer eller spørg om vores OSHA Compliance Training-tjenester.

Kontakt os for yderligere oplysninger eller ring til os for et hurtigt gratis tilbud: 1-888-641-6131

Guide til bortskaffelse af biofarligt affald

Biofarligt affald er affald, der er forurenet med blod eller andre smittefarlige materialer. De smittefarlige materialer udgør en risiko for spredning af sygdomme hos mennesker, dyr og miljøet. Biofarligt affald behandles typisk i en autoklaveproces, som gør affaldet uskadeligt, hvorefter det bortskaffes. Medicinsk affald kan være meget forvirrende, hvilke føderale love gælder der? Hvad er mine lokale statslige, kommunale og regionale love? County-krav? Vi har sammensat denne praktiske vejledning og håber, at du finder den nyttig.

Ved du, hvordan man identificerer biofarligt affald?
Ved du, hvordan man korrekt pakker denne type affald?

Vi hos MedPro Disposal har sammensat en nyttig vejledning om alt, hvad du bør vide om bortskaffelse af biofarligt affald. Fra identifikation af, hvad biofarligt affald er, til håndtering, indsamling og behandling af det. MedPro Disposal giver dig alle de vigtige fakta og svar på dine spørgsmål.

Sådan identificerer du biofarligt affald

Biofarligt affald er en forkortelse for biofarligt affald og er også kendt som biomedicinsk affald. Biofarligt affald er alt biologisk affald, der er potentielt smitsomt. Hazard Awareness and Management Manual (HAMM) fra Environment Health & Safety (EHS) beskriver typerne af biofarligt affald som følger:

Menneskeblod og dets bestanddele

Det kan være i flydende eller halvflydende form, tørret eller ikke.

Menneskelige kropsvæsker

Dette kan omfatte sæd, vaginalsekret, hjerne- og rygmarvsvæske, synovialvæske, pleuravæske, perikardialvæske, peritonealvæske, fostervæske og spyt. Det kan være i flydende eller halvflydende form, tørret eller ikke

• humant patologisk affald: alle humane væv, organer og kropsdele
• animalt affald: alle dyrekroppe og kropsdele
• mikrobiologisk affald: Laboratorieaffald, der indeholder smitstoffer (herunder kasserede prøvekulturer, lagre af ætiologiske agenser, kasserede levende og svækkede vira, affald fra fremstilling af biologiske stoffer og serum, engangskulturskåle og udstyr, der anvendes til overførsel, inokulering og blanding af kulturer)
• skarpeaffald: Skarpe medicinske redskaber som f.eks. skalpeller, kanyler, glasprøver, lancetter, glaspipetter og glasskår, der er blevet kontamineret med potentielt smittefarligt materiale

Og ud over denne liste klassificeres medicinsk udstyr eller andet udstyr (f.eks. handsker, håndklæder, brugte bandager og forbindinger, slanger), der er kommet i kontakt med ovennævnte materialer og derfor indeholder mere end spor af disse biologiske materialer, også som biofarligt affald.

Biomedicinsk affald

I henhold til Verdenssundhedsorganisationen er 85 % af alt affald, der genereres af sundhedsaktiviteter, almindeligt, ikke-farligt affald, men de resterende 15 % er farligt og kan være smittefarligt, giftigt eller radioaktivt. Biomedicinsk affald genereres af:

• sundhedsfaciliteter (hospitaler, klinikker, plejehjem, læge- og tandlægepraksis, hjemmesygeplejefaciliteter)
• medicinske forskningslaboratorier/centre (herunder laboratorier & for dyreforsøg & og skoler &universiteter)
• mortuarium &obduktionscentre og bedemandsforretninger
• blodbanker og blodindsamlingstjenester
• fængsler og fængsler
• casinoer
• veterinærkontorer, dyrepensioner og dyrehospitaler

Biofarligt affald kan også være til stede på gerningsstedet for en voldsforbrydelse, en arbejdsulykke, et traume eller et selvmord.

Bortskaffelse af biofarligt affald

Livscyklussen for håndtering af biofarligt affald er som følger: frembringelse, ophobning, håndtering, opbevaring, behandling, transport og bortskaffelse. I USA reguleres håndteringen af biofarligt affald af Miljøbeskyttelsesagenturet (EPA) og Arbejdstilsynet (OSHA) via henholdsvis afsnit 40 og afsnit 29, Subpart H – Hazardous Materials i Code of Federal Regulations (CFR). Derudover indeholder Center for Disease Control (CDC) også retningslinjer for håndtering af biofarligt affald. Endelig har hver enkelt stat, universitet, center, virksomhed, facilitet eller organisation sine egne standarder og praksis. I denne blog vil WHO’s og FN’s (FN) anbefalinger, retningslinjer og standarder blive diskuteret.

Emballering, klassificering og opbevaring af biofarligt affald

Det første skridt i håndteringen af biofarligt affald er at adskille de forskellige typer og placere dem i egnede beholdere. Dette kan gøres på følgende måde:

• Ikke-farligt materiale eller almindeligt sundhedsaffald bør adskilles fra det biofarlige affald og kan kasseres sammen med resten af det ikke-farlige materiale.
  • Hvis ikke-farligt affald blandes med farligt affald, skal hele blandingen betragtes som farligt affald og håndteres i overensstemmelse hermed.

• • Skarsprængninger skal anbringes i punkteringssikker, manipulationssikker beholder. Typisk er beholderen fremstillet af metal eller en plastik med høj tæthed, men tæt karton med plastforing kan også fungere. Beholdere til spidse og skarpe instrumenter må ikke overfyldes, så den generelle regel er, at når disse beholdere er tre fjerdedele (3/4) fulde, skal de fjernes.
  • Infektiøst affald anbringes i lækagesikre plastposer/beholdere, der er egnet til materialetypen, og som er forsynet med det internationale symbol for infektiøse stoffer:

  

  1. Lavt radioaktivt infektiøst affald (vatpinde, sprøjter osv.) kan medtages sammen med resten af det infektiøse affald, forudsat at det er beregnet til forbrænding i forbindelse med bortskaffelsen af biofarligt affald.
  2. Hvis kemisk eller farmaceutisk affald er i små mængder, kan det indsamles sammen med det infektiøse affald.
  3. Højt smittefarligt affald skal steriliseres ved høje temperaturer og under højt tryk, en proces, der kaldes autoklavering, og skal anbringes i stærke beholdere, der kan understøtte denne proces.
  • Store mængder forældede eller udløbne lægemidler kan returneres til apotekerne med henblik på bortskaffelse. Hvis pillerne eller lægemidlerne er spildt, lækket eller blevet forurenet, skal de anbringes i beholdere adskilt fra andet biofarligt affald og mærkes i overensstemmelse hermed.
  • Store mængder kemisk affald skal samles i en beholder, der modstår reaktion med den type kemikalie, som den indeholder, mærkes i overensstemmelse hermed, aldrig blandes med andre kemikalier og sendes til specialiserede behandlingsanlæg (hvis de findes).
    • Et højt indhold af tungmetaller (som cadmium og kviksølv) skal opbevares separat.
    • Aerosolbeholdere kan klassificeres som ufarlige, hvis de er tomme, og forudsat at det generelle sundhedsaffald ikke sendes til forbrænding.
  • Cytotoksisk affald, dvs. affald, der har en giftig virkning på levende celler, skal indsamles i stærke, lækagesikre beholdere, der er tydeligt mærket som cytotoksisk affald. Disse skal også opbevares helt adskilt fra andre typer biofarligt affald.
  • Højt radioaktivt affald skal forsegles i en blyboks, der er mærket og forsynet med det internationale symbol for ioniserende stråling:

  

  Hvis affaldet er i henfald, skal typen af radionuklid, pakkedato og de krævede opbevaringsbetingelser fremgå af mærkningen.

  Alle beholderes etiketter skal indeholde en klar beskrivelse af det affald, der er indeholdt i dem, sammen med de relevante internationalt anerkendte symboler, mængden af affaldet (vægt eller volumen), navnet på det anlæg eller den organisation, der har frembragt affaldet, og datoen for beholderens fremstilling, og etiketterne skal være i overensstemmelse med alle bestemmelser i deres lokale distrikter og alle andre gældende bestemmelser. Som en generel regel bør affaldssække også kun være tre fjerdedele (3/4) fyldt. De skal forsegles tæt og aldrig ved hæftning, og de skal være egnet til transport til deres endelige bestemmelsessted, idet der tages hensyn til alle miljømæssige aggressorer og normale betingelser for håndtering & transport og visse uforudsete situationer. Og hvis det biomedicinske affald skal overføres inden for affaldsproducentens anlæg, skal transportkøretøjerne (hjulvogne, vogne osv.) være rengjorte og desinficerede før brug, være lette at læsse/aflæse og ikke have skarpe kanter, der kan beskadige de beholdere eller poser, der bærer det biomedicinske affald.

  Alle beholdere til biofarligt affald skal opbevares i et område/rum/bygning adskilt fra ikke-farlige materialer, der er passende for deres indhold, deres mængder og hyppigheden af deres indsamling. Medmindre affaldet opbevares i et kølerum, bør det for et tempereret klima ikke opbevares i mere end 72 timer om vinteren og 48 timer om sommeren, og for et varmt klima ikke mere end 48 timer i de kølige måneder og 24 timer i de varme måneder. Derudover bør opbevaringsanlægget overholde følgende anbefalinger:

  • Gulvet i opbevaringsområdet bør være uigennemtrængeligt, have et godt afløbssystem og være let at rengøre og desinficere.
  • Vandforsyning, rengøringsudstyr, beskyttelsesbeklædning, affaldssække og -beholdere bør være til rådighed og let tilgængelige.
  • Det bør give let adgang for personale og affaldsindsamlingsbiler.
  • Det bør være godt bevogtet for at forhindre uautoriseret adgang.
  • Dyr, insekter og fugle bør ikke kunne komme ind.
  • Det bør tilbyde beskyttelse mod solen.
  • Det bør rumme god belysning og en vis ventilation.
  • Og det bør ikke ligge i nærheden af madlagre eller områder til tilberedning af mad.

  Indsamling og transport

  Biofarligt affald bør aldrig få lov til at blive ophobet af affaldsproducenten uden en veletableret plan for rutinemæssig indsamling. Affaldet bør indsamles så ofte som muligt. Der bør ikke indsamles beholdere, medmindre de er korrekt og fuldstændigt mærket. Personalet på det anlæg/den organisation, der har frembragt det biofarlige affald, bør straks udskifte beholderne, så deres eget personale altid følger en sikker praksis, når de smider affaldet. Og ud over korrekt mærkning bør alle arrangementer og forberedelser til sikker og stabil transport foretages i god tid – forsendelsesdokumenter, korteste rute, færrest mulige ændringer i håndteringen, pålidelig transportør og i tilfælde af eksport/import alle nødvendige juridiske dokumenter, internationale standarder og lokale bestemmelser.

  Den transportør, der transporterer det biofarlige affald, bør være registreret hos affaldsreguleringsmyndigheden, og bortskaffelsesvirksomheden for biofarligt affald bør også have en tilladelse til deres arbejde. Affaldet bør ledsages af et følgeseddel fra det sted, hvor det opstår, til det sted, hvor det bortskaffes.

  Transportkøretøjer til transport af biofarligt affald bør være lukkede og aflåste. De bør være udformet således, at skader på den beholder, der indeholder sække/beholdere med biomedicinsk affald, begrænses mest muligt. Tomme sække og beholdere, der er egnet til det affald, der transporteres, egnet beskyttelsesbeklædning til personalet, rengøringsudstyr og særlige kits til håndtering af spild/udslip bør være til rådighed i køretøjets rum. Transportorganisationens navn skal være tydeligt synligt på transportkøretøjerne. Det internationale symbol for biofarligt materiale og/eller radioaktivt materiale skal være anbragt på køretøjet sammen med et alarmtelefonnummer. Og hvis transporten af det biomedicinske affald overskrider de anbefalede grænser for opbevaringsvarighed, skal der anvendes en kølecontainer.

  Behandling og bortskaffelse

  Behandling af biomedicinsk affald anvendes til at reducere eller fjerne dets fare for mennesker og miljø. Behandlingen udføres af virksomheder til bortskaffelse af biofarligt affald, der er registreret hos de regulerende myndigheder i lokalområdet, så derfor finder denne proces normalt ikke sted før til allersidst i processen for håndtering af biofarligt affald. Hvis behandlingen og/eller bortskaffelsen ikke udføres professionelt, effektivt og ved hjælp af moderne teknologi, kan det have meget negative virkninger på miljøet og forårsage mere skade end gavn. Efter behandlingen kan affaldet transporteres til et deponeringsanlæg. Behandlingen sker for at lette bortskaffelsen af biofarligt affald.

  En almindelig behandlingsmetode kaldes forbrænding. Forbrænding er anvendelse af høje temperaturer på biofarligt affald for at dræbe alle organiske stoffer (bakterier, vira og andre patogener), der er indeholdt i affaldet. Typisk omdannes affaldet til aske og gas, som ofte skal renses yderligere, før det kan frigives i miljøet. Når processen er afsluttet, er det biomedicinske affald ikke længere farligt. Denne type behandling foregår normalt i et forbrændingsanlæg, der endda kan generere elektricitet fra forbrændingsvarmen.

  “Forbrænding af affald har været udbredt, men utilstrækkelig forbrænding eller forbrænding af uegnede materialer resulterer i frigivelse af forurenende stoffer i luften og af askerester. Forbrændte materialer, der indeholder klor, kan danne dioxiner og furaner, som er kræftfremkaldende for mennesker og er blevet forbundet med en række sundhedsskadelige virkninger. Forbrænding af tungmetaller eller materialer med et højt metalindhold (især bly, kviksølv og cadmium) kan føre til spredning af giftige metaller i miljøet. Kun moderne forbrændingsanlæg, der arbejder ved 850-1100 °C og er udstyret med særligt gasrensningsudstyr, er i stand til at overholde de internationale emissionsstandarder for dioxiner og furaner.” ii

  En anden behandlingsmetode, der kan lette bortskaffelsen af biofarligt affald, er autoklavering. En autoklave er et stærkt, højtryksbelastet, dampopvarmet kammer, der bruges til at sterilisere biomedicinsk affald. Autoklaver bruges også rutinemæssigt til at sterilisere medicinsk udstyr. Genstande som f.eks. plast kan steriliseres ved autoklavering og smeltes helt ned for at sikre, at de er praktisk talt fri for patogener; de kan derefter bruges til at fremstille nye produkter.

  En anden metode til desinficering af biofarligt affald er brugen af blegemiddel. Blegning henviser til en proces, hvor visse typer kemikalier (ofte en eller anden forbindelse, herunder klor) indleder en kemisk reaktion med kemikalierne i det biomedicinske affald, som får dem til at vinde eller miste elektroner, hvilket resulterer i en kemisk ændring i affaldet, som gør det ufarligt.

  Et endelig er alkalisk hydrolyse (biokremation og/eller resomation) en begravelseshjemsservice, der tilbydes som et alternativ til begravelse eller kremering, hvilket reducerer udledningen af kuldioxid og forurenende stoffer fra de traditionelle processer.

  Biohazard Do’s & Dont’s Poster

  (Klik for en gratis download)

  

  Hazard Awareness and Management Manual (HAMM): VI. Register over farligt affald: 8.0 Biohazardous Waste (Biofarligt affald). Fred Hutchinson Cancer Research Center. Hentet fra https://extranet.fhcrc.org/EN/sections/ehs/hamm/chap6/section8.html.

  (november 2015). Mediecenter: Faktaark: Affald fra sundhedsvæsenet. Verdenssundhedsorganisationen. Hentet fra http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs253/en/.

  U.S. Congress, Office of Technology Assessment. (september 1990). Finding the Rx for Managing Medical Wastes. (OTA-O-459). Washington, DC: USGPO.

  Sikker håndtering af affald fra sundhedsvæsenets aktiviteter: 7 – Håndtering, opbevaring og transport af affald fra sundhedsvæsenet. Verdenssundhedsorganisationen. Hentet fra WHO.

  **Det materiale, der er tilgængeligt på dette websted, er udelukkende til oplysningsformål og ikke med henblik på at give statslige eller føderale retningslinjer eller juridisk rådgivning.

  

  Biofarligt affald defineres generelt som ethvert affald, der er forurenet med potentielt smittefarlige agenser eller materialer, som kan udgøre en trussel mod folkesundheden eller miljøet.

  Universitetet i Tennessee giver nogle eksempler på fast biofarligt affald. Selv om listen ikke er udtømmende, bør den give dig en generel idé om, hvad biofarligt affald er:

  • Håndsker og andet PPE (personligt beskyttelsesudstyr) til engangsbrug, der er forurenet med prøve- eller kulturmateriale.
  • Plastikartikler som pipetter eller pipettespidser, kulturplader, prøveflasker osv., der er forurenet med biologiske prøver, bakterie- og cellekulturmateriale eller nukleinsyrer.
  • Håndklæder og bordpapir, der er biologisk forurenet (Bemærk: Bordpapir, der anvendes i områder, hvor prøver eller kulturer åbnes og manipuleres, skal betragtes som biologisk forurenet og skal derfor fjernes og håndteres som fast biofarligt affald)
  • Alle kultur- eller prøvebeholdere, der er forurenet med biologiske materialer

  Som jeg nævnte ovenfor, er der mange flere biofarlige affaldstyper, især i laboratoriemiljøer, som ikke er opført på listen. Tommelfingerreglen er, at hvis det er “mættet” med blod eller smittefarlige kropsvæsker, er det biofarligt affald.

  Find ud af, hvor meget du kan spare med det samme.Prøv vores online-besparelsesberegner.

  Stræk 1: Identificer affaldstypen

  Biofarligt eller smitsomt affald er generelt dyrere end din almindelige affaldsbortskaffelse. Der er mange grunde til dette, men den vigtigste er, at der er mange flere trin, som biofarligt affald skal gennemgå, før det når frem til lossepladsen. Det skal først og fremmest desinficeres og anbringes på en specialiseret losseplads, en såkaldt sanitær losseplads, der er specielt fremstillet til at forhindre dyr i at tage affaldet og til at forhindre vandafstrømning.

  På grund af disse øgede omkostninger er det værd at bruge ekstra tid på at beslutte, om det affald, du er ved at smide ud, skal i en rød biopose eller i det almindelige affald.

  OSHA giver en mere omfattende liste over regler for biofarligt affald, men genvejen er:

  1. Var genstanden brugt til at indeholde blod?
  2. Er genstanden mættet eller drypper den af blod?
  3. Kan genstanden være smitsom?
  4. Kom genstanden fra et kontamineret rum?
  5. Kom genstanden fra en kirurgisk procedure?

  Hvis du svarer ja til nogen af ovenstående spørgsmål, er det sikkert at smide affaldet i en rød biofaresæk, MEDMINDRE det kan punktere posen, i hvilket tilfælde det skal i en beholder til spidse og skarpe genstande.

  Stræk 2: Opbevaring af biofarligt affald

  Når en rød biofaresæk er fyldt op, skal den lægges i en anden beholder til transport. Grunden til, at vi gør dette, er for 1) at overholde lokale og føderale bestemmelser og 2) for at stoppe enhver lækage eller spild af affald.

  For det meste, når en biopose er fyldt, lægges den i en specialiseret papkasse, der er beregnet til transport af medicinsk affald. Nogle stater, som f.eks. Californien, kræver, at affaldet lægges i en specialiseret plastbakke. Det hele afhænger af reglerne i den enkelte stat.

  Stræk 3: Bortskaffelse af affaldet

  Dette er den nemme del! Når affaldet er lagt i den korrekte beholder, skal du blot få din virksomhed til bortskaffelse af medicinsk affald til at komme og hente det. Alle vores transportører er naturligvis uddannet i korrekt transport af affaldet.

  Hvis du er interesseret i, hvad der sker, efter at affaldet er hentet, kan du læse min blog om den rejse, som affaldet gennemgår, efter at det er blevet hentet!