Jeg ved det. Folk bryder sig ikke om grammatikpolitiet.
Og ja, sproget udvikler sig, så nogle gange kommer der nye ord og vendinger frem, eller deres anvendelse ændrer sig med tiden (bogstaveligt talt). Det har jeg det fint med.
Men som fagfolk er skriftlig kommunikation så vigtig, og især nu, hvor den digitale verden er så drevet af det skrevne ord. Så jeg hiver min liste frem igen over nogle af de mest almindeligt misbrugte ord og sætninger, som jeg ser i mit arbejde som indholdsskaber og hyppig redaktør, i håb om, at de vil hjælpe dig med at undgå at snuble over dem i dit eget arbejde.
Jeg vil bare gerne have, at din skriftlighed er lige så fantastisk, som du er. Så værsgo.
Frasen er ikke “her, her”.
“Hør, hør” stammer fra det britiske underhus og er en forkortelse af jublen for “hør ham, hør ham”. De klapper ikke meget i parlamentet, så denne sætning er en erstatning for det.
For all intents and purposes
Sætningen er ikke “for all intensive purposes”. Det er vel muligt, at dine formål kan være intensive, men den rigtige sætning er “intentioner og formål”.
Et cetera
Afkortningen “osv.” er, når den staves ud, “et cetera” og ikke “ex cetera”. Det er latin og betyder “og det andet”. Du kan også støde på “et al.”, som er en forkortelse af det latinske et alia og betyder “og andre”. Du skal bruge punktummet efter “al.” for at angive, at der er tale om en forkortelse.
Rind det ind
Tænk på heste. Når du tøjler noget, bremser du det eller bringer det mere under kontrol. “Regere” er det ord, der bruges til at beskrive en monarkers styre. På samme måde, hvis du giver nogen “frie tøjler”, giver du dem lidt spillerum, men du giver dem ikke en trone eller et kongerige.
In regard to
Det skal enten være “as regards”, “with regard to” eller “in regard to”. “Med hensyn til” er en populær misbrug.
Du og jeg vs. du og jeg
Første trick: Den anden person kommer først i sætningen (tænk på det som god opførsel). Så det ville være korrekt at sige “Susan og mig”, ikke “mig og Susan”. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt du bruger “mig” eller “jeg”?
Det andet trick: Læs sætningen uden den anden person i den, og se, om det lyder rigtigt. For eksempel: “Amber sendte eksemplarer af sin bog til Susan og mig”. Fjern Susan, og du står tilbage med “Amber sendte eksemplarer af sin bog til jeg”. Niks, det virker ikke. Her er det korrekte personlige pronomen “mig”.
Eller “Jim og jeg gik i biografen”. Du ville ikke sige “Mig gik i biografen”, medmindre du er Cookie Monster, så her skal du bruge “jeg”.
Cite/Site/Sight
“Cite” betyder at henvise til, citere eller nævne noget. Du ville f.eks. citere en artikel eller et blogindlæg i din bog.
“Site” er et sted. Byggeplads, gerningssted, selv den virtuelle verden på webstedet.
“Sight” er enten noget, der bliver set (Du er en fryd for øjnene!), den handling at se noget (du kan se land i din kikkert) eller endda et ønske (som at sætte dig et bestemt karrieremål for øje). Og i øvrigt går man “sightseeing”, ikke “siteseeing”.
Kunne have/skulle have
Den korrekte sætning er “kunne have” eller “skulle have”, og sammentrækningen er “kunne have”. I vores talemønstre på amerikansk engelsk lyder både sætningen og sammentrækningen som “could of” eller “should of”, når de udtales (og det er sandsynligvis derfor, at denne forvirring startede i første omgang), men de er ukorrekte.
Couldn’t Care Less
Hvis du kunne bekymre dig mindre, betyder det, at du faktisk er i stand til at bekymre dig mindre, hvilket ikke er det, du er ude efter, når du er drevet til at bruge denne sætning. Hvis sandheden er, at du ikke kan forestille dig at bekymre dig mindre om noget, end du gør, er den korrekte sætning “couldn’t care less.”
10.formodentlig
Ikke “formodentlig”. Ever.
Enamored Of
Denne er ikke nær så almindelig. og jeg indrømmer, at det er en smule pingvinagtigt, da den forkerte version er ret almindeligt accepteret nu. Den korrekte sætning er faktisk “enamored of”, ikke “enamored by”. “Enamored with” er okay, men er ikke nødvendigvis at foretrække, hvis man er den grammatiske snot-type. Hvis du er “enamored by” Justin Bieber, betyder det faktisk, at han er helt forelsket i dig, din heldige hund.
Engelsk er underligt, jeg ved det.
Dialog
En dialog er en samtale eller diskussion. Det er et navneord, en ting. Man “dialogiserer” ikke med nogen, man “har en dialog”. Ja, jeg ved godt, at det er blevet almindeligt i forretningssprog at bruge dialog som verbum. Men det er jargon, og det lyder forfærdeligt i korrespondance.
Vi kunne lave et helt indlæg om jargon, men lige nu vil jeg afvige fra det.
Flash out and Flush out
Du “uddyber” en idé for at tilføje substans til den og udvikle den yderligere. Tænk på at tilføje mere kød til knoglen. Du “skyller” kaninen ud fra hækken eller ænderne fra mosen eller forbryderen fra sit skjulested.
Gibe og Jibe (og Jive)
Hvis dine idéer ikke passer godt sammen, har de ikke jibe (hvilket betyder, at de ikke var enige). Hvis de ikke jive, betyder det sandsynligvis, at de havde brug for en masse mere rytme og ham fyren fra Airplane. En “gibe” er en joke eller en drillepind.
Sig dit stykke
Hvis du er ved at “sige dit stykke”, betyder det, at du er ved at tale højt om et stykke af dit skrift eller måske give et stykke af dit sind. Man “siger ikke sin fred”.
Ved et bryllup skal man enten “tale nu eller for evigt tie stille”, hvilket betyder, at man for evigt og altid skal bevare sin tavshed. Hvis du “holder din mund”, håber jeg bestemt, at du er politibetjent eller befinder dig i dit eget hjem.
Kø og kø
Hvis du står i kø, står du i kø eller “står i kø”. Hvis du planlægger et indlæg eller et stykke indhold, “stiller du det i kø” eller “sætter det i kø”. Det er sådan et mærkeligt ord at se på og skrive, men det har fransk oprindelse og er korrekt i disse sammenhænge, når man mener at sætte noget ind i en tidsplan eller proces.
Cues er ting som poolpinde og indikatorer for, at skuespillere skal tale deres roller.
Case In Point
Dette bliver ofte forvekslet med “case and point”, men det er forkert. Vi bruger ikke rigtig udtrykket “in point” meget længere – det er en slags gammel engelsk sprogbrug, når man diskuterer noget, der er relevant – men det korrekte udtryk er “case in point”, når man henviser til et eksempel for at understøtte noget.
Toe The Line
Du trækker den ikke (medmindre du er Mater).
Toeing the line handler om at vakle på kanten af denne linje så tæt på, at du er tæt på at træde over den. Frække mennesker som mig træder ofte på grænsen og kommer næsten i problemer. Men ikke helt. For det meste.
Hvis du ikke har noget imod, at jeg spørger…
Denne her er en lidt obskur og lidet kendt grammatisk ting, og en af de regler, hvor folk – når du bruger den korrekt – sandsynligvis vil tro, at du gør det forkert, når du er en af de få, der gør det rigtigt.
Men den korrekte måde at sige en sætning som denne med et gerundium – det er et verbum, der ender på -ing – på er at bruge den possessive form af adjektivet “min”, i stedet for at sige “Hvis du ikke har noget imod, at jeg spørger”. Tænk på det sådan her: Det at spørge er en handling, der tilhører dig. Et andet eksempel? “Tror du, at det ville være et godt karrieremæssigt skridt at tale ved dette arrangement?”
Det er en almindelig misbrug, men ikke en almindelig kendt regel, så jeg smider den ind her som et “ja, er det ikke smart”.
Afvisende og Averse
Hvis jeg havde en dollar for hver gang jeg læste denne her…
Afvisende er et adjektiv, der betyder “dårlig”, som at have en negativ reaktion på en fødevare eller et bistik, eller når man henviser til ugunstige vejrforhold.
Hvis man er imod at gøre noget eller undgår det, når man kan, er man afvisende over for det. Jeg har en aversion mod ærter. Den, der har besluttet, at svampede grønne kugler er mad, skal have tjekket sine smagsløg.
Home In
Hvis man nærmer sig et sted eller en idé eller det centrale punkt i et argument, så homer man sig ind på det. Udtrykket stammer fra den gamle brug af brevduer. Den almindelige misbrug er at sige hone in on something, baseret på at man fejlagtigt hører home som hone, når sætningen tales højt.
Hone er et helt legitimt ord, som betyder at skærpe (som i en knivsæg). Men hone ier ikke den korrekte sætning.
Jeg indrømmer på forhånd, at der som så mange andre ting i forbindelse med sprogbrug er en del debat om dette. Nogle siger, at hone in er en passende anvendelse, da det er blevet så almindeligt.
Jeg er klar over, at sproget udvikler sig, i nogle tilfælde af gode grunde (lad os sige, at vi har brug for et ord til at beskrive noget, der ikke har eksisteret i den sammenhæng før). Men i dette tilfælde, når der findes et helt fornuftigt og korrekt alternativ, der betyder det, du havde tænkt dig i første omgang, og misbruget blot skyldes, at du har hørt noget forkert, hvorfor så ikke lære og bruge det korrekte udtryk? <end curmudgeonly grumbling>
Irrespective
Det er det korrekte ord, når man mener “uanset”. Irregardless er ikke et korrekt ord. I sagens natur er det en dobbeltnegativ. Enden.
Se min tidligere pointe om at acceptere forkerte ting, blot fordi folk vedbliver at bruge dem forkert. Grammatiksnob, ud.
Champing at the Bit
Getro det eller ej, men det er den korrekte sætning, ikke chomping at the bit. Champing betyder at lave høje bide- eller tyggelyde, og bit-delen refererer naturligvis til det bid af gummi eller metal, der sidder i hestens mund, når den har en trense på. De elsker at tygge på den med stor larm, og derfor stammer udtrykket fra.
Der kan du se. Gør indtryk på dine venner. De vil tro, at du tager fejl, men det er ok. Du kan sende dem til dette indlæg (eller Google) og fryde dig.
Bated Breath
Når du venter så meget på noget, at du næsten ikke kan trække vejret, venter du med tilbageholdt åndedræt. Verbet abate betyder at mindske eller reducere, og det er herfra, ordet kommer.
Hvis du venter med spændt åndedræt, skal du måske droppe silden og tage en tandbørste.
Principal og Princip
Principal betyder en masse forskellige ting, men forvirringen skyldes som regel, at ordene udtales på nøjagtig samme måde, så det er umuligt at se i talesprog, hvilket ord der bliver brugt.
Den første brug af principal er, når det er et adjektiv, der betyder første, primære eller vigtigste; f.eks. “den vigtigste grund til, at jeg er optaget af denne kontrakt, er…”.
Som navneord bruges principal nogle gange i stillingsbetegnelser, som i “hovedarkitekten”. Du har en rektor for en skole. Den del af dit realkreditlån, som ikke er renter, er hovedstolen (dvs. hovedparten af lånet). Ordet har flere betydninger med denne stavemåde, så når du er i tvivl, skal du slå det op.
Et princip er kun et substantiv og betyder en regel, doktrin, tro, lov eller læresætning (som i øvrigt ikke er en lejer. De bor i bygninger eller boliger eller noget i den retning. Hey! Bonus grammatik oopsie.).
Sneak Peek
Ofte skrevet fejlagtigt som sneak peak, denne sætning handler om at få et særligt glimt af noget, ikke om en hemmelig bjergtop. Medmindre man bestiger et bjerg i hemmelighed, i så fald kan man vel godt få et sneak peak.
Men oftest er det, man mener at skrive, sneak peek. Lad ikke “ea”-delen af sneak få dig til at skrive det to gange.
Loath To
Hvis du er uvillig eller modvillig til at gøre noget, er du afskyet til at gøre det. Hvis du også hader det, kan du faktisk afsky det. Men det er helt klart forskellige ord, og det er ikke en fejl at udelade “e” i loath!
Jeg afskyr at vaske tøj, men jeg afskyr at lade det hobe sig op i ugevis, da jeg så løber tør for undertøj.
Flere vs. Mindre
Den enkleste måde at huske, hvilken af disse man skal bruge: Færre henviser typisk til individuelle, diskrete antal ting, som man kan tælle én for én. Der er færre mennesker i den kø end i denne kø. (Selvom det aldrig synes at være tilfældet, når jeg vælger en kø i en købmandsbutik.)
Mindre henviser til volumen eller en mængde. Der er mindre vand i det glas, end der var før. Der er mindre interesse for at læse aviser i disse dage.
Den mulige forvirrende undtagelse her er omkring tid eller penge. Vi henviser normalt til disse som mængder snarere end til specifikke tal, så vi har mindre tid og færre penge, end vi ofte ønsker.
Ved et uheld
Vil du være så venlig. Af kærlighed til alt det hellige. Den korrekte præposition her er ved. Ting sker ved et uheld, ikke ved et uheld. Vær så venlig. Tak.
På opfordring fra mange: Affekt vs. effekt
I det sidste indlæg sagde jeg, at jeg ikke ville tage fat på nogle af de mest almindeligt behandlede fejl, da de findes så mange steder. Men flere personer nævnte og spurgte om denne, så her kommer den. Dette er en forvirrende en, så det er ikke underligt, at den så ofte bliver manglet.
For det meste kan man tænke på affect som et verbum og effect som et substantiv. For eksempel påvirker man noget (påvirker det) og ender med at have en virkning (et resultat) på det. Du har også personlige effekter i din kuffert, eller som du samler op, når du stiller kaution. Mythbusters-fyrene er fantastiske til special effects.
En mindre almindelig, men korrekt brug af affect som verbum er også at sætte en overdreven opvisning op. Det høres oftest i sætninger som “affecting an air of sophistication”.
De mærkelige:
- Effect som et verbum, der betyder “skabe”, som i “Jeg er ivrig efter at skabe forandringer i denne organisation”. Erhvervsguruer, tag det til efterretning.
- Affect som navneord, hvor vægten ligger på den første stavelse (AF-fect). Det henviser til en følelse eller en følelsesmæssig tilstand. Denne brug er ikke almindelig, medmindre man er videnskabsmand eller læge af en eller anden art, men det er en legitim brug af ordet.
Jeg ved det. Det er forvirrende. Fik jeg nævnt, at engelsk er underligt? Det er det.
Used To
Du plejede at være et barn, og nu er du en voksen. Eller det er de fleste af jer i hvert fald.
Det sammenknebne “d” og “t” mellem used og to får denne sætning til at lyde som use to. Det samme gælder for supposed to (ikke suppose to)
Some Resources…
Din allerbedste ven er Brians Common Errors in English Usage (almindelige fejl i engelsk sprogbrug). Paul Brians er emeritus professor i engelsk ved Washington State University. Det er ikke et sexet websted, men det er en vidunderlig samling af almindelige fejl i engelsk sprogbrug. Når du er i tvivl, så slå det op her, spar dig selv for fejlen og lær lidt i processen. Det har hjulpet mig – en bonafide ordnørd – masser af gange. Som jeg sagde, engelsk er mærkeligt.
Hvis du gerne vil have en rigtig bog, er Strunk and White’s Elements of Style et godt bud på en bog. Nogle af reglerne i den er temmelig strenge og traditionelle, men det er en vidunderlig og vittig reference overordnet set. Giv den nyuddannede i dit liv et eksemplar, inden han eller hun tager på college eller på sit første job.